Uanset hvilke hovedskader man har, er Kranio Sakral Terapien, og Biodynamisk KST, noget af det mest effektive. Jeg har i mange år behandlet, nakke, og piskesmæld med kranio Sakral og organmassage. Og mine klienter har haft meget stor effekt af dette. Piskesmæld kan have flere årsager – den mest kendte er trafikulykker.
Ved f.eks. påkørsel udsættes nakken for stor belastning på grund af hovedets voldsomme bevægelser. Disse pludselige bevægelser påvirker knogler, muskler og bindevæv omkring det vigtige led mellem kraniet og 1. nakkehvirvel. Andre årsager til piskesmæld kan være fald, slag, fødselsskader og kraftige skub og ryk. Symptomerne ved piskesmæld er mangeartede, men blandt de hyppigste er Nakkesmerter, Hovedpine, Svimmelhed, Synsforstyrrelser, Føleforstyrrelser, Træthed, Søvnbesvær, Kæbesmerter, Koncentrations- og hukommelsesbesvær, indlæringsvanskeligheder, tinnitus, støjsensibilitet, Balancebesvær, Stivhed m.m. Kranio-Sakral Terapi arbejder meget blidt med piskesmæld. Denne nænsomme tilgang gør, at kroppen ikke føler sig yderligere truet ( kroppen oplever piskesmældet som en konstant trussel ).
Respekten for kroppens nuværende tilstand er helt central ved behandling af piskesmæld – ved behandling i det hele taget! De enkelte teknikker varierer fra behandling til behandling, men generelt vil fokus være på leddet mellem kraniets og 1. nakkehvirvel, bestemte halsmuskler, rygsøjlen og ganen. Afspændes og re-balanceres disse kerne-områder, vil det ofte føre til en markant forbedring. Hele systemet vil kunne slippe ud af den konstante spændingstilstand, og således være i stand til at vende tilbage til mere bevægelighed og frihed.